• Nyhed

Mourinho spår afgørende rolle til Eriksen i Champions League-finale

Getty Images
Annonce

Tottenham og Liverpool udkæmper lørdag slaget om årets Champions League-titel, og José Mourinho tror, at Christian Eriksen kan få stor betydning for udfaldet

Efter Chelseas Europa League-triumf onsdag, løber ugens anden engelsk-europæiske finale over skærmen på lørdag, når Tottenham og Liverpool byder hinanden op til Champions League-dans i Madrid.

Liverpool må siges at være smalle favoritter til opgøret, men finaler kan være deres helt egen særlige kategori af kampe, hvor det er svært at gætte på udfaldet. Det ved den tidligere Champions League-vindende manager José Mourinho alt om, og han forudser da også en tæt affære. Samtidig tror han på en hovedrolle til en helt særlig dansker.

“Hvis jeg skal vælge en (Liverpool-spiller, red.), især her i den fundamentale fase, så må det være (Virgil) van Dijk. Fra Tottenham må jeg sige (Christian) Eriksen, da Harry Kane ikke var med til at nå finalen”, udtaler portugiseren om kampens vigtigste spillere ifølge Eleven Sports.

“Jeg siger altid, at det hold, der har måttet overkomme ekstraordinære ting på vej til finalen er en smule favorit. Men det pudsige ved den her finale er, at begge hold ankommer på fuldstændig fantastisk vis.”

“De ankommer nærmest som titaner, fuldstændig overbeviste om, at de vil ødelægge deres rivaler. Alle ingredienser til en finale, hvor begge hold er overbevist om, at trofæet er deres, er til stede”, tilføjer Mourinho.

Liverpool-Tottenham spilles på lørdag og har kickoff kl. 21.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.