• Nyhed

Mourinho: Tottenham hører ikke til på 14. pladsen

Jose Mourinho, Tottenham
Getty Images
Annonce

Tottenhams nye manager Jose Mourinho er overbevist om, at han kan bringe klubben højere op i tabellen

De første 12 kampe af denne sæsons udgave af Premier League er langt fra gået som håbet for Tottenham.

Det er blot blevet til 14 point, hvilket betyder en øjeblikkelig 14. pladsen i tabellen.

Men der hører Tottenham ikke til, mener klubbens nye manager Jose Mourinho.

“I forhold til Premier League ved vi, hvor vi ligger, men vi ved også, at vi ikke hører til der. Vi skal bare tage en kamp ad gangen. Vi skal vinde den næste kamp, og sådan er det også med den næste og den næste indtil slutningen på sæsonen,” udtaler han i et interview, som Daily Mail blandt andet bringer.

Portugiseren er ikke i tvivl om, at han og spillerne vil forbedre den nuværende situation i løbet af sæsonen.

“Når sæsonen er slut, kan vi se, hvor vi ligger, men jeg er sikker på, at vi er et andet sted, end vi er nu. Jeg ser frem til udfordringen, ansvaret og til at skabe glæde hos alle dem, der elsker klubben,” lyder det fra The Special One.

Mourinho er kommet til Tottenham efter at have været uden et managerjob det seneste år.

Loading