• Kamp

Highlights: Mourinhos Spurs ødelægger Schmeichel-jubilæum

Getty Images
Annonce

Kasper Schmeichel spillede sin Premier League-kamp nr. 200 for Leicester, der måtte se sig slået 3-0 af Tottenham

Der var vigtige europæiske point på spil, da Tottenham søndag eftermiddag tog imod Leicester til et topopgør i Premier League. The Foxes, med Kasper Schmeichel i mål, havde i den grad brug for en sejr, hvis de skulle deres lille forspring i kapløbet om Champions League-pladserne, mens José Mourinho & Co. ligger side om side med Wolves i kampen om sjettepladsens Europa League-kvalifikation.

Og efter seks minutter sørgede Heung-min Son for, at Tottenham kom bedst fra land. En afrettet afslutning efterlod Schmeichel chanceløs, og så var Spurs på sejrskurs. James Justin blev noteret for selvmålet.

Jamie Vardy kom tæt på at udligne kort efter med en smart hælafslutning, men Hugo Lloris var vågen i Tottenham-målet. Franskmanden måtte igen agere redningsplanke, da Ayoze Perez prøvede sig med en fremragende flugter kort efter.

I den anden ende kom Son tæt på at passere Schmeichel med endnu en skarp afslutning, men en flyvende dansker forhindrede endnu en Spurs-scoring.

Og Tottenham kom også på 2-0 syv minutter inden pausen. Et hurtigt kontraangreb endte via Lucas Moura hos Harry Kane, der med en førstegangsafslutning udplacerede Schmeichel og fordoblede hjemmeholdets føring.

Så var Kane vågnet, og bare to minutter senere slukkede han lyset for Leicester. Et godt træk ind i feltet blev efterfulgt af en følt afslutning held ude ved stolpen, og så stod det 3-0 efter bare 40 minutters spil.

Det var for meget for Leicester at komme tilbage fra, og kampen endte også 3-0. Resultatet betyder, at Tottenham overtager sjettepladsen, mens Leicester bliver på fjerdepladsen. Nu kan Manchester United dog overtage den med blot et point i den kamp, de har i baghånden.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.