• Offsite

Mourinhos største bedrifter i tidligere klubber

Jose Mourinho
Getty Images
Annonce

Kan Jose Mourinho formå at skabe samme store resultater som i sine seks seneste klubber, kan Tottenham forvente store ting

Efter Tottenhams ansættelse af Jose Mourinho har eksperter været ruskravende uenige om, hvorvidt London-klubben har gjort et scoop.

Der er ingen tvivl om, at portugiseren er en kontroversiel figur, men man kan ikke sætte en særlig tydelig finger på hans bedrifter som manager i tidens løb.

Vi har udvalgt hans største bedrift fra hver af de seks seneste klubber, som han har repræsenteret – og der er nogle store nogle imellem!

FC Porto

Jose Mourinho, FC Porto

Jose Mourinho nåede blot at stå i spidsen for FC Porto i tre sæsoner, men det skyldtes ikke just dårlige resultater, men faktisk det modsatte!

Portugiseren ledte nemlig det portugisiske storhold til klubbens uden tvivl største sejr nogensinde, da Champions League-trofæet blev hevet hjem efter en finalesejr over AS Monaco.

Kort efter hentede engelske Chelsea Mourinho til klubben.

Chelsea

Allerede i sin første sæson i den engelske storklub viste Mourinho, at han også havde evnerne til at begå sig i Premier League.

Chelsea endte med at vinde mesterskabet i suveræn stil ved at slå rekorden for flest point i en sæson på daværende tidspunkt. Holdet fik 95 point.

Det var klubbens første mesterskab i 50 år og derfor en voldsomt stærk begyndelse for portugiseren.

Inter Milan

For anden gang i sin managerkarriere formåede Jose Mourinho i 2010 at føre en underdog til Champions League-titlen.

I denne omgang var der tale om Inter Milan, som i finalen besejrede mægtige Bayern München.

Et sandt mesterstykke fra Mourinho som endnu engang endte med at bruge en Champions League-titel som springbræt til en større klub kort efter…

Real Madrid

I Real Madrid blev Jose Mourinho aldrig helt ligeså succesfuld, som han ellers havde været i mange af årene forinden.

På trods af at hovedstadsklubben blev overskygget af Barcelona i flere situationer hev portugiseren dog et enkelt La Liga-trofæ hjem i løbet af sine tre år i spidsen for klubben.

Her opnåede han som blot den femte træner nogensinde at vinde et mesterskab i fire forskellige lande.

Chelsea 2,0

Efter bruddet med Real Madrid vendte Mourinho “hjem” til Chelsea, og her hjalp han i 2015 klubben med at vinde Premier League.

Sæsonen derefter blev til gengæld en af dem, som Mourinho nok helst vil skrive i glemmebogen. Efter 16 runder af Premier League stoppede han i klubben på grund af dårlige resultater, men tiden i Premier League var ikke ovre…

Manchester United

Indrømmet, Jose Mourinhos virke i Manchester United var samlet set en mindre katastrofe, men portugiseren formåede ikke desto mindre at vinde et Europa League-trofæ, inden han i efteråret 2018 blev fyret.

Samlet set har den portugisiske manager altså formåede at minimum én stor bedrift i alle de klubber, han har stået i spidsen for, og mon ikke Tottenhams fans håber, at han vil gøre det samme for dem?

Loading