• Nyhed

Mraz og Hedlund er tilbage efter corona-karantæne

Getty Images
Annonce

Både Samuel Mraz og Simon Hedlund har afgivet negative COVID-19 tests og er derfor tilbage på træningsbanen efter at have været i karantæne i en uge

I den seneste uges tid har Brøndbys angribere Samuel Mraz og Simon Hedlund været isoleret hjemme efter at være blevet testet positive for COVID-19.

Nu kan spillerne og klubben dog ånde lettet op. Begge spillere afgav nemlig mandag negative prøver og er derfor igen tilbage på træningsbanen. Det skriver Ekstra Bladet blandt andre.

Når Brøndby torsdag møder FC Nordsjælland vil både Hedlund og Mraz derfor efter al sandsynlighed være tilbage i kamptruppen.

Mens de to spillere var isoleret i hjemmet, kunne de se deres holdkammerater tabe søndagens Superliga-kamp mod AaB med 0-2.

Mikael Uhre og Jesper Lindstrøm spillede som angribere i opgøret, mens Mathias Kvistgaarden blev skiftet ind på positionen til sin debut i anden halvleg.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.