• Nyhed

Mraz om Brøndby-fansene: Det kom som en overraskelse

Samuel Mraz, Brøndby IF, BIF
Getty Images
Annonce

Brøndbys nye lejesvend afslører, at han ikke lige havde regnet med, at klubbens fans var så dedikerede og støtter så meget op omkring holdet

Brøndby sikrede sig i sidste uge af transfervinduet en ny spiller i form af den slovakiske angriber Samuel Mraz, som de har hentet på en lejeaftale i italienske FC Empoli.

Mraz fik sin debut i en kamp mod FC Midtjylland, hvor han blev skiftet ind med et lille kvarter tilbage af opgøret.

Selvom han ikke nåede at spille ret længe, nåede han alligevel at fornemme, hvor stor opbakning holdet har fra klubbens fans, som var mødt talstærkt op til trods for, at de spillede på udebane.

“Fansene fra Brøndby var fantastiske i den første kamp. Det kom som lidt af en overraskelse for mig, men de leverede virkeligt et flot stykke arbejde under kampen. Jeg håber at kunne give dem en masse gode øjeblikke,” siger Mraz til klubbens hjemmeside.

Mraz har inden, at han kom til Brøndby, tørnet ud for klubber som MSK Zilina, FC Empoli og Crotone.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.