• Udtalelse

Mukhtar i USA: En horde af journalister i omklædningsrummet

Getty Images
Annonce

Hany Mukhtar fortæller i et interview, at han blev overrasket over en noget mere direkte mediestil i USA, end hvad han tidligere har oplevet i karrieren

Efter 3,5 år i Brøndby skiftede Hany Mukhtar til Major League Soccer-klubben (MLS) Nashville SC, og særligt én ting overrasker den tyske midtbanespiller, der ellers tidligere har været i store klubber i både Tyskland, Portugal og Danmark.

At Mukthar er overrasket skyldes en noget mere direkte mediestil i MLS, end hvad han var vant til i for eksempel 3F Superligaen, hvor spillerne blev linet op i mixed zone for at give interview efter kampene.

Sådan forholder det sig ikke i USA, hvor mediefolkene har adgang til omklædningsrummet umiddelbart efter kampene, og det var noget som Hany Mukhtar skulle vænne sig til. Det fortæller han i et interview med Goal:

“Omgangen med medierne var lidt af et chok. Vi har mindre end fem minutter i omklædningsrummet, og pludselig bliver en horde af journalister lukket ind. Nogle spillere stod bare i deres underbukser, men nogle af dem var allerede vant til det,” udtaler Hany Mukhtar.

Hany Mukhtar har indtil videre spillet to kampe for Nashville SC, men kort efter starten blev MLS sat på pause grundet coronavirussen. Indtil videre genstartes ligaen omkring 12. april.