Müller om Holland-kamp: Det var som en skrækfilm

Thomas Müller har svært ved at komme sig over kampen mod Holland, hvor Tyskland satte en sikker tomålsføring over styr i kampens sidste fase

Den tyske angriber Thomas Müller kan vanskeligt fordøje resultatet af kampen mellem Tyskland og Holland i UEFA Nations League. Tyskerne var foran med to mål på hjemmebane, men måtte alligevel tage til takke med et enkelt point i sidste ende.

Kampen var Müllers kamp nummer 100 i den tyske landsholdstrøje, og alt tydede på, at tyskerne ville sikre sig sejren, da den rutinerede angriber blev skiftet ind 25 minutter før kampens sidste fløjt. Men to scoringer af henholdsvis Quincy Promes og Virgil van Dijk i kampens afsluttende fase bragte hollænderne tilbage i kampen.

“Det er en mærkelig fornemmelse, da det var en positiv indsats, som vi har ventet på i et stykke tid. Vi brugte vores fremgang fra de seneste to kampe, og der var mange positive ting at tage med fra kampen,” siger han til det tyske fodboldforbunds hjemmeside og tilføjer:

Germany

Ti tyskere giver Estland en lille fodboldlektion

Trods en udvisning til Emre Can vandt Tyskland 3-0 i Tallinn og fortsætter parløb mod EM sammen med Holland

“Vi forsvarede os godt i 82 minutter og satte nogle gode angreb sammen. En ting jeg vil sige er, at vi skulle have gjort det til 3-0 og forseglet sejren. Lige pludselig var det 2-2, og dommeren havde fløjtet kampen af. Det var som en gyserfilm.”

Thomas Müller mener, at tyskerne led en hård skæbne i kampen mod Holland.

“Holdet havde ikke fortjent at vinde kampen, men det her resultat er typisk for vores år i det hele taget. I sidste ende vil vi tage de positive takter med til vores kommende kampe. Jeg er sikker på, at vi bevæger os i den rigtige retning,” siger han.

Siden sin debut for landsholdet i 2010 har angriberen scoret 38 gange og lagt op til 36 mål i 100 kampe for Tyskland.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her