• Offsite

Mussis, Yun, Van der Vaart: Årtiets flophold i Superligaen

Franco Mussis Rafael van der Vaart Seok-yeong Yun
Annonce

Der har været en lang række flops i Superligaen i de seneste årti. De største har vi samlet her, hvor vi stiller op i en 4-4-2

Målmand: Maksym Koval (OB)

Maksym Koval

Pris: Leje

Den ukrainske målmand nåede et enkelt år i dansk fodbold på leje i OB. Han kom til Ådalen med landskampe og massevis af kampe for Dynamo Kiev på CV’et, og var med sine blot 22 år udråbt som et kæmpe målmandstalent.

Opholdet i OB blev dog langt fra nogen succes for den ukrainske målmand, der kun fik 10 Superliga-kampe for fynboerne.

I disse kampe virkede Koval ekstremt usikker, og lukkede da også hele 19 mål ind.

Sidste sommer skiftede Maksym Koval fra Dynamo Kiev til Al-Fateh i Saudi-Arabien. Det fortæller måske lidt om hans niveau.

Højre back: Jens Martin Gammelby (Brøndby IF)

jens Martin Gammelby

Pris: 11 mio. kr.

Vi kan ikke komme udenom Jens Martin Gammelby, der nu har været i Brøndby i et par sæsoner.

De blågule betalte kassen for den dengang 23-årige højre back, der først for nyligt er begyndt at få fast spilletid for Niels Frederiksens mandskab.

I 42 kampe for Brøndby er det blevet til et mål og en enkelt assist, hvilket må siges at være meget lidt imponerende.

Central forsvar: Jores Okore (FC København)

Jores Okore


Pris: Fri transfer

Der var store forventninger til Jores Okore, da FC København i 2016 hentede ham hjem fra Aston Villa og Premier League.

Under Ståle Solbakken blev Jores Okore dog et kæmpe flop og nåede kun otte kampe på et år i klubben, før han blev solgt videre til AaB.

Den stærke forsvarsspiller døjede med skader i sin Aston Villa-tid og kunne altså heller ikke genfinde formen i FC København.

Central forsvar: Kris Stadsgaard (FC København)

Kris Stadsgaard


Pris: Fri transfer

Endnu en spiller, der blev hentet til FC København transferfrit fra en stor adresse. Forinden skiftet til hovedstaden, havde Kris Stadsgaard optrådt for spanske Malaga i La Liga, og så stod den på en retur til dansk fodbold.

På fire og et halvt år i FC København, blev det således kun til 74 kampe for Kris Stadsgaard, der var hårdt ramt af skader i sine sidste aktive år.

Når han var klar, var han ikke en del af Ståle Solbakkens planer, og han røg derfor hurtigt i glemmebogen.

I sin sidste aktive sæson, spillede Stadsgaard således ikke en eneste kamp.

Venstre back: Seok-yeong Yun (Brøndby IF)

Seok-yeong Yun

Pris: Fri transfer

Husker I heller ikke, at Brøndby i 2016 havde en Sydkoreaner på kontrakt ved navn Seok-yeong Yun?

Den asiatiske venstre back kom til klubben på en fri transfer fra engelske QPR, hvor han nåede omkring 40 kampe.

I Brøndby kom han dog aldrig tæt på holdet, og det blev således kun til spilletid i en enkelt pokalkamp, før Yun efter et halvt år var fortid i klubben.

Det var et flop!

På næste side kan du se flopholdets midtbane, hvor især den centrale midtbane faldt helt igennem.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.