• Udtalelse

Nacho om skadesramte Hazard: Han virker stærk og motiveret

Eden Hazard, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Eden Hazard og Marco Asensio har kæmpet med skader det meste af sæsonen, men motivationen kan der ikke pilles ved, fortæller Nacho

La Liga er på nippet til at genoptages, og jagten på mesterskabet starter derfor igen. Det står nok engang mellem FC Barcelona og Real Madrid.

Pausen har været god for sidstnævnte, som har fået to profiler tilbage fra skader. Eden Hazard og Marco Asensio er nemlig fit for fight igen, og Nacho Fernandez melder om stor motivation hos de to spillere.

“De har været ude af holdet i lang tid på grund af deres skader, men de ser gode ud, stærke og meget motiverede,” siger Nacho ifølge Marca og fortsætter:

“Nu når LaLiga starter igen, er det træneren, der skal tage beslutningen, men de ser selvsikre ud. De er her for at komme tilbage og hjælpe holdet.”

La Liga genstartes med opgøret mellem Sevilla og Real Betis. Den historie kan der læses mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.