Napoli-profil sætter alle sejl ind på Europa League-triumf

Napoli slog torsdag endegyldigt FC Zürich ud af Europa League, og nu tror italienernes Lorenzo Insigne, at klubben kan gå hele vejen og vinde turneringen

Torsdag tog Napoli endnu et skridt mod den helt store Europa League-triumf, da de besejrede FC Zürich 2-0 og dermed gik videre med samlet 5-1.

Derfor har italienerne nu sikret sig en plads i ottendedelsfinalerne, hvor Salzburg venter.

I kølvandet på den samlede sejr over FC Zürich fortæller Lorenzo Insigne, at Napoli-truppen tror på, at de kan vinde turneringen.

“Vi spillede med den rette beslutsomhed. Carlo Ancelotti fortalte os, at vi skulle være fokuserede og angribe dem fra start. Det gjorde vi, og nu er sikre på, at vi kan fortsætte denne europæiske rejse,” udtaler offensivspilleren til Radio Kiss Kiss og tilføjer:

Ancelotti analyserer: Barcelona kan vinde Champions League

Napoli-manager Carlo Ancelotti vurderer, at FC Barcelona med sommerens indkøb er blandt favoritterne til at løfte sæsonens Champions League-trofæ

“Vi har en fremragende gruppe spillere her, og vi tror på vores potentiale. Vi arbejder hårdt, og jeg ved, hvilke ofre vi har gjort de sidste år for at forbedre os. Nu har vi chancen for at spille med om et stort trofæ, og vi vil gøre alt, vi kan for at gå hele vejen.”

Napolis næste opgave er en kamp mod Parma i Serie A, og her kan Insigne ikke deltage på grund af karantæne, men han tror stadig på en sejr.

“Det er ærgerligt, at jeg ikke kan være med, men jeg er sikker på, at vi vil præstere godt. Parma er et hårdt sted at tage til, og vi skal spille op til vores bedste. Derefter kan vi begynde at tænke på Juventus. Vi skaber en masse chancer, men tager dem ikke. Det er delvist vores skyld, og vi arbejder på hver en lille detalje, så vi kan forbedre vores målscoring,” lyder det afsluttende fra den lynhurtige italiener.

Insigne har i alt scoret 12 mål og leveret seks assists i sine 31 kampe for Napoli i denne sæson.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her