Nedslået Newcastle-manager efter Pukki-show: Jeg er virkelig skuffet

Teemu Pukki sænkede lørdag Newcastle med et hattrick, og manager Steve Bruce er bestemt ikke glad for The Toons’ sæsonstart

Første spillerunde bød på et 0-1 nederlag hjemme mod Arsenal, og denne weekend fortsatte Newcastles triste sæsonstart med et 1-3 nederlag ude mod oprykkerne fra Norwich. Finske Teemu Pukki stjal alle overskrifter i den kamp med et fantastisk hattrick, men det dulmede ikke Newcastle-manager Steve Bruces skuffelse over præstationen.

“Det største jeg er tvunget til at acceptere er, at måden det (nederlaget, red.) skete på, var det mest skuffende på hele eftermiddagen,” udtaler han ifølge Football365.

“Vi gjorde bestemt ikke nok, hverken med eller uden bold, og det skal vi fikse, det står klart.”

Teemu Pukki, Norwich

NFL-stjerne er tosset med Pukki

En af NFL's største stjerne JJ Watt er stor fan af engelsk fodbold, og han er specielt betaget af den tidligere Brøndby-spiller Teemu Pukki

“Vi gjorde ikke engang det basale rigtigt, og det er hvad, der virkelig skuffer mig,” tilføjer Bruce.

Den tidligere Manchester United-spiller tog over på Newcastles trænerbænk tidligere på sommeren, efter at succestræneren Rafa Benitez ikke kunne blive enig med klubejer Mike Ashley om en ny kontrakt.

Newcastle møder i næste weekend Tottenham på udebane.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her