• Udtalelse

Neville om Valencia-tid: Havde ikke engang lyst til at tage træningen

Gary Neville
Getty Images
Annonce

Gary Neville tager i et interview med Sky Sports bladet for munden og fortæller om en svær periode, da han stod i spidsen for Valencia

Fra december 2015 til marts 2016 stod den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville i spidsen for den spanske storklub Valencia. Den korte periode han var på Mestalla, kan indikere at det ikke var det rigtige match for ham, netop den hårde periode taler Gary Neville ud om i et længerevarende interview på SkySports.

Broren Phil Neville var også i klubben, og her fortalte han sin bror om et splittet omklædningsrum i Valencia – og det var bestemt også en udfordrende periode for Gary i en storklub, der havde sine problemer. Gary Neville husker tilbage:

“Jeg mistede troen på mig selv. Jeg kom til dertil, hvor jeg ikke engang havde lyst til at stå for træningen – det ansvar sendte jeg videre til assistenterne. Jeg synes, det var pinligt at stå for træningen på gebrokken engelsk, hvor alting blev formidlet via en oversætter,” fortæller han.

Udfordringer var der nok i Valencia. Blandt andet blev det til et 0-7 nederlag mod FC Barcelona i den første Copa del Rey-semifinale, og dette resultat faldt i kølvandet på otte kampe uden sejr i La Liga.

Det bedste resultat i spidsen for Valencia var 2-2 mod Real Madrid. Her fortæller Gary Neville om et helt særligt trick, han brugte for at frustrere Cristiano Ronaldo, Gareth Bale og co.