• Nyhed

Nicolai Larsen: En professionel indsats

Annonce

Det holdt hårdt, men FC Nordsjælland fik til sidst bugt med de halvtidsprofessionelle spillere fra Cliftonville. Målmand Nicolai Larsen var tilfreds med resultatet efter kampen

Det er sjældent, at man som 27-årig får lov til at være blandt sit holds mest erfarne spillere, men det var udsigten for målmand Nicolai Larsen torsdag, da FC Nordsjælland stillede med et særdeles ungt hold til returkampen mod nordirske Cliftonville i Europa League.

Og danskerne var lige ved at blive straffede for den unge opstilling, da gæsterne overraskende kom i front på et straffespark efter bare fire minutters spil. FCN fik dog vendt sagerne med et par gode indskiftninger i anden halvleg og endte med at have en 2-1 sejr i land. Larsen var da også mere tilfreds end lykkelig over spillet efter opgøret

“Det var ikke lige den start vi havde ønsket på kampen…Da de kommer foran 1-0 kan de jo satse på omstillingerene. Så det var lidt noget lort”, udtalte han kontant til TV3 Sport.

“Det vigtige er, at vi bliver ved med at bevare roen, og det synes jeg egentlig, vi gør.”

“Men vi får først rigtigt sat tingene sammen efter pausen. Og derfra ser det meget bedre ud.”

“Vi vandt 2-1. Jeg synes det gik fint. Kampen forløber ikke helt som vi håber, men vi får trods alt skabt os en sejr, og det er en professionel indsats. Det er ikke let at spille de her kampe, man skal hele tiden bevare roen og være tålmodig”, afsluttede Larsen.

Nu venter AIK Stockholm på torsdag i næste runde af Europa League.