Nicolai Larsen om starten på sæsonen

Nicolai Larsen, som er AaBs nuværende førstevalg på målmandsposten udtaler sig til AaBTV om sæsonstarten, kampen om målmandsposten og søndagens opgør mod FC Nordsjælland.

I denne sommers transfervindue har nordjyderne hentet en ny målmand til klubben, da amerikaneren Michael Lansing er blevet hentet i Vejle. Denne transfer har gjort, at der er kamp om pladsen i målet hos AaB og Nicolai Larsen kan godt mærke presset fra den nye målmand:

– ”Jeg har været lidt presset på min position og jeg må indrømme at det her været hårdt til tider. Men det er også en god oplevelse. Michael er lige så glad for at træne som jeg er. Så det er super fedt og han er også en god fyr og ikke mindst en god konkurrent. Så jeg har fået ny motivation på at skulle forsvare mit mål og heldigvis så har det lykkedes for mig her i første omgang. Jeg håber selvfølgelig at jeg kan beholde det, så længe som muligt”, siger Larsen til AaBTV.

Efter sæsonens to første kampe har AaB tilkæmpet sig et enkelt point efter 1-1 i Parken mod FC København og 1-4 nederlag på hjemmebane mod SønderjyskE. Men Larsen er fortrøstningsfuld:

FC Nordsjælland slagtede SønderjyskE

I første halvleg var der tale om et ganske jævnbyrdigt opgør, men i anden halvleg satte FC Nordsjælland trumf på og vandt hele 4-1

– ”Vi spiller en god kamp inde i Parken og jeg synes egentlig også at vi spiller en fin kamp langt hen ad vejen offensivt mod SønderjyskE. Men vi begår desværre nogle store forsvarsfejl, som der ikke må ske. Men så synes jeg ellers, at det er gået godt. Så vi ser frem til næste kamp, hvor vi forhåbentlig kan få rettet op på det”.

Næste kamp spilles på søndag, hvor nordjyderne tager imod FC Nordsjælland på udebane i Farum:

– ”Vi ser selvfølgelig kigget på, hvad vi gjorde forkert mod SønderjyskE. Vi må bare sige, at alle fire mål er noget vi kunne undgå ved at være lidt mere påpasselige og ikke være så naive i vores opspil. Vi bliver straffet mod SønderjyskE og det er det vi skal undgå mod FC Nordsjælland. SønderjyskE var rigtig gode på omstillinger og det ved vi, at FC Nordsjælland også er. Så man kan godt trække paralleller til den her kamp og håbe på at vi fik en lærestreg”.

AaBs kamp mod FC Nordsjælland spilles søndag kl. 16.00 og kan ses på Eurosport 2 med optakt fra 15.30.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her