Niels Frederiksen: Det vigtigste er, at vi vinder vores kampe

Brøndby IF skal vinde fodboldkampe under Niels Frederiksen, så den nye cheftræner vil ikke implementere sine ideer på bekostning af point

Torsdag aften skal Niels Frederiksen for første gang stå i spidsen for Brøndby IF i en officiel kamp, når FC Inter Turku kommer på besøg på Brøndby Stadion.

Den nye cheftræner har efterhånden kunne træne med sine spillere i et godt stykke tid nu, og det hårde arbejde skal belønnes i aftenens opgør.

Når en ny træner tiltræder i en klub, skal der for det meste implementeres nye ideer, og det er også tilfældet på Vestegnen. Niels Frederiksen mener dog stadig, at det vigtigste er at vinde fodboldkampe, og så må de nye tiltag komme på de rette tidspunkter.

Brøndbys Jung vil slå tilbage efter skidt præstation

Efter en skidt præstation mod Inter Turku i Europa League skal Brøndby-spillerne vise en reaktion på grønsværen, siger Anthony Jung 

“I de træninger, hvor vi har trænet med bold, har der været fokus på nogle taktiske ting. Men vi har også haft fokus på vedligeholdelse så som det aggressive pres, genpresset og det direkte spil. Så de nye ting implementerer vi stille og roligt, og det skal vi nok få rig mulighed for med mange kampe her i starten,” siger Frederiksen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Det vigtigste er, at vi vinder vores fodboldkampe, og min opgave er derfor at komme med mine idéer og implementere dem i et tempo, hvor vi stadig vinder.”

Aftenens kamp på Brøndby Stadion sættes i gang klokken 19.00.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her