• Reaktion

Niels Frederiksen stiller spørgsmålstegn ved angribernes kvalitet

Getty Images
Annonce

Brøndby-træner Niels Frederiksen var meget skuffet over indsatsen i gårsdagens 0-2 nederlag til Lyngby BK og overvejer nu, hvad der skal ske med angriberne

Brøndby IF måtte i går indkassere et noget skuffende nederlag, da de over tre gange 40 minutter tabte med 0-2 til Lyngby BK i første træningskamp efter corona-pausen.

Det var dog ikke fordi, at de blågule blev spillet ned under græstæpppet – tværtimod. De sad faktisk på det meste af spillet, men de var simpelthen bare alt for uskarpe på den sidste tredjedel af banen, og det skaber store bekymringer hos træner Niels Frederiksen.

“Jeg er irriteret over, at vi ikke fik scoret, og vi er nødt til at finde ud af, om vi har nogle spillere, som kan score på de chancer, vi tilspiller os. I dag var det ikke godt nok,” siger træneren ifølge bold.dk til Brøndby Indefra.

Brøndby sagde i januar farvel til den nok skarpeste angriber i 3F Superligaen, da Kamil Wilczek skiftede til Tyrkiet, og Niels Frederiksen er altså meget i tvivl, om de nuværende offensivspillere har den fornødne kvalitet.

Det skal dog siges, at den svenske angriber Simon Hedlund ikke var med i kampen, da han havde pådraget sig en mindre skade.

I videoen herunder kan du se de mange chancer, som vestegnsklubben ikke formåede at omsætte til mål i gårsdagens træningskamp.