• Transfer

FC Nordsjælland vil slippe profil billigt: Han har udtjent sin værnepligt

Godsway Donyoh, FC Nordsjælland
Getty Images
Annonce

FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen fortæller, at klubben er klar til at lade Godsway Donyoh gå til januar

Godsway Donyoh har, siden han kom til FC Nordsjælland i 2016, været en af holdets store offensive profiler.

I starten af denne sæson pådrog han sig en skade, som har holdt ham ude i flere måneder, og selvom han nu er fit for fight, bliver det stadig ikke til mange minutter, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt for en spiller af hans kaliber.

Nu kan FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen så meddele, at de er klar til at lade den 25-årige kantspiller gå til januar, og det lyder næsten som om, at han kan hentes gratis.

“Penge spiller ikke nogen rolle i forhold til Godsway. Vi har med en spiller at gøre, som har udtjent sin værnepligt i FC Nordsjælland, og hvis han vil væk til januar, så vil vi da hjælpe så godt, vi kan,” siger Flemming Pedersen til Tipsbladet.

Donyoh bragede i sidste sæson 10 mål ind i 28 kampe for FC Nordsjælland i Superligaen.

Loading