• Nyhed

Norsk legende: Håland fik van Dijk til at forlade interview i vrede

Erling Braut Håland, Virgil van Dijk
Getty Images
Annonce

Erling Braut Håland gav Virgil van Dijk problemer tidligere på sæsonen, og den store hollænder var ikke glad for at blive mindet om det efter kampen

Stortalentet Erling Braut Håland slog for alvor igennem i denne sæsons Champions League, hvor han med utrolige 10 mål i otte kampe markerede sig på den allerstørste scene klubfodbolden har at byde på.

En af de mange markante præstationer var, da Hålands daværende klub RB Salzburg besøgte Anfield og Liverpool. Teenageren kom på banen efter 56 minutter og udlignede kort efter til 3-3. The Reds endte med at vinde 4-3, men den norske legende Jan Åge Fjørtoft var alligevel imponeret af sin unge landsmand, der især gjorde livet surt for Virgil van Dijk.

“Første gang jeg så ham var på Anfield, hvor han kom ind, og jeg var forbløffet over, at denne unge knægt kunne skabe så meget plads,” udtaler ex-angriberen ifølge Football365.

“Han scorede et mål, men han kunne have lavet tre eller fire – han var utrolig.”

“Efter kampen interviewede jeg van Dijk…Og jeg sagde: ‘Jeg bliver nødt til at spørge dig om nordmanden, Erling Håland’.”

“Han svarede blot: ‘Vi vandt kampen’. Så jeg sagde: ‘Ja, men hvad synes du om ham?’. Van Dijk svarede: ‘Jeg så ikke meget til ham’, og han var lidt vred, for der skete nogle forsvarsfejl.”

“Så sagde jeg: ‘Det er et godt tegn for en angriber, når en forsvarsspiller siger, at han ikke så meget til ham’ – og så gik han bare væk, van Dijk,” tilføjer Fjørtoft.

Erling Håland er som bekendt skiftet til Borussia Dortmund siden da, og også her har han bombet løs. Se med nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.