• Udtalelse

Ny Celtic-bomber modsiger Ståle: FC København bød på mig

Patryk Klimala, FC København
Getty Images
Annonce

FC Københavns manager Ståle Solbakken har givet udtryk for, at Løverne ikke har budt på Patryk Klimala, men det modsiger angriberen nu

Forleden præsenterede Celtic Patryk Klimala som ny spiller. Skotterne købte den 21-årige angriber fri af den polske klub Jagiellona.

Men rygterne gik på, at FC København også bejlede til polakken, og ifølge hovedpersonen selv var der endda et bud på bordet fra de danske mestre.

“Det er rigtigt, at der var et bud fra FC København på bordet. Men så snart Celtic kom med deres bud, overvejede jeg ingen andre klubber. Jeg glæder mig til at spille mod FC København i Europa nu,” udtaler Klimala ifølge Daily Record.

Ståle Solbakken har tidligere afvist at have vist interesse for angriberen. Faktisk indikerede nordmanden, at han end ikke kendte til spilleren.

Celtic og FC København skal mødes i Europa Leagues 1/16-finaler i Europa League i foråret.

Første kamp spilles i Telia Parken den 20. februar, men returkampen finder sted en uge senere i Skotland.

Loading
x