Ny engelsk landsholdsspiller: Jeg hører til her

Callum Wilson har fået sin første landsholdsindkaldelse i karrieren, men angriberen er ikke benovet over den store scene

Før denne sæson var navnet Callum Wilson ikke ligefrem et, man forbandt med det engelske landshold. Den 26-årige angriber har gjort det udmærket for Bournemouth siden oprykningen til Premier League i 2015, men sidste sæsons otte mål i 28 kampe skriger ikke på internationale kampe.

I denne sæson er centerforwarden dog kommet glimrende igang og er allerede nu oppe på seks scoringer i 12 optrædener. Og det har sammen med Bournemouths generelt fremragende præstationer kastet en indkaldelse fra Gareth Southgate af sig. Wilson selv mener helt bestemt, at det er fortjent.

“Da jeg først ankom (til landholdstræningen, red.) kunne jeg mærke, at jeg hører til her”, udtaler han til Sky Sports.

Ashley Cole siger stop: Arsenal- og Chelsea-legende indstiller karrieren

Den tidligere landsholdsback Ashley Cole har valgt at indstille karrieren i en alder af 38 år. Han nåede blandt andet at vinde tre Premier League- og syv FA Cup-trofæer

“Mine præstationer i denne sæson retfærdiggør min udtagelse.”

“Jeg spiller mod forskellige spillere fra det her hold uge ind og uge ud, og derfor er der gensidig respekt her. Men jeg har altid følt mig komfortabel ved at være her”, tilføjer han.

England møder torsdag USA i en venskabskamp og derefter venter Kroatien i Nations League søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her