• Nyhed

Ny FCM-angriber: Vi skal i gruppespillet

Annonce

Mayron George vil se FCM-holdet kæmpe for hinanden, for så er der muligheder for et Champions League-gruppespil, mener costaricaneren

FC Midtjylland skal som danske mestre have muligheden for at gå i Champions League. Den rejse starter i anden kvalifikationsrunde, hvor enten kasakhiske FC Astana eller montenegrinske Sutjeska venter.

Mayron George er sikker på, at FCM er gode nok til at gå hele vejen til gruppespillet.

“Midtjylland har vokset som klub i de sidste par år. Vi har et meget stærkt hold og spiller meget god fodbold. Vi skal stole og kæmpe for hinanden, og så kan vi komme igennem. Det er meget spændende for mig, for det er første gang, jeg spiller Champions League-kvalifikationen. Men jeg vil ikke have, det ender der. Jeg vil i gruppespillet og længere ind,” siger George til FCM TV.

FC Midtjyllands første opgør skal spilles d. 24. eller 25. juni på udebane i Kasakhstan eller Montenegro, før de ugen efter spiller på MCH Arena i Herning.

FCM har tidligere en gang forsøgt at kvalificere sig til Champiosn League. Her røg de ud til cypriotiske APOEL i tredje runde.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.