Ny Real Madrid-bomber: Jeg er den lykkeligste mand i verden

Luka Jovic blev officielt præsenteret som ny Real Madrid-spiller onsdag, og den unge angriber kan ikke vente med at komme i gang

Real Madrid hentede ikke en direkte erstatning for Cristiano Ronaldo sidste sommer, men det har Los Blancos i den grad rettet op på i dette transfervindue. Superstjernen Eden Hazard og den unge angriber Luka Jovic er allerede blevet hentet til Santiago Bernabeu, og onsdag blev sidstnævnte officielt præsenteret.

Den 21-årige bosniske angriber er yderst tilfreds med skiftet fra Eintracht Frankfurt til Real Madrid og ser frem til nogle lærerige år.

“Jeg er den lykkeligste mand i verden, og jeg er meget glad for at være i den største klub i verden”, udtalte Jovic ifølge Marca.

Endnu en Real Madrid-stjerne skadet før storkamp i Paris

Real Madrid må udover Isco, Luka Modric og Sergio Ramos nu også undvære venstrebacken Marcelo i onsdagens Champions League-kamp mod PSG

“Det er en fornøjelse at skrive under med denne klub, og jeg vil give alt, hvad jeg har.”

“Jeg vil ikke sætte tal på præcist hvor mange mål (han vil score i sæsonen, red.). Jeg forsøger at gøre mit bedste og vise, hvad jeg kan. Jeg er kommet til en klub, hvor jeg kan lære meget, og jeg vil forsøge at blive bedre”, tilføjer han.

Luka Jovic scorede i den netop overståede sæson hele 27 mål for Eintracht Frankfurt, der har fået 450 millioner kroner for ham fra Real Madrid.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her