• Nyhed

Nye corona-regler: Host kan give direkte rødt

Rødt kort
Getty Images
Annonce

IFAB, der laver de officielle fodboldregler, meddeler, at et bevidst host mod en anden spiller kan kvitteres med et direkte rødt kort

Den igangværende corona-pandemi har fået regeringer og andre myndigheder til at indføre et hav af forholdsregler for at stoppe smitten, og fodboldverdenen er ingen undtagelse.

Nu har The International Association Board (IFAB), som står for de officielle fodboldregler taget et nyt skridt i bekæmpelsen af COVID-19.

Ifølge BBC meddeler organisationen, at host rettet mod en anden spiller nu kan give dommeren ret til at vise et direkte rødt kort.

Aktionen kan ikke straffes, hvis den tolkes som tilfældig eller på sikker afstand fra omkringgående personer, men ser dommeren det som en handling målrettet mod en anden person, kan det altså betyde et tidligt bad.

I dansk fodbold er det endnu ikke besluttet, hvordan en eventuel straf skal lyde.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.