Nyt samarbejde er en realitet: Spil som det danske landshold i PES 2020

Det nyeste skud på stammen i Pro Evolution Soccer-serien er på trapperne, og her kan du for første gang vælge at spille som det danske landshold

Tidligere har det ikke været muligt at repræsentere Danmark i fodboldspillet Pro Evolution Soccer, men i den nyeste udgave af spillet, som snart udkommer, bliver der lavet om på det.

I PES 2020 vil det nemlig være muligt at trække den rødhvide landsholdstrøje over hovedet på enten computer- eller tv-skærmen.

Landsholdet, DBU

Ni måneder efter fyring: DBU leder efter ny direktør

Dansk Boldspil-Union fyrede sidste år Claus Bretton-Meyer som administrerende direktør, og den stilling skal nu endelig besættes igen

Det skyldes et samarbejde, som DBU netop har indgået med Konami, som er producenten bag fodboldspillet, og i det danske fodboldforbund er man begejstrede over, at det endelig bliver muligt at spille med det danske landshold i spillet.

“E-fodbold har kæmpe udbredelse og popularitet – særligt i den yngre målgruppe. Vi er glade for, at Herrelandsholdet også her kan møde mange nye fans, som kan spille Danmark til spændende sejre og trofæer. Herrelandsholdet nyder den store opbakning i deres kamp for sejre og kvalifikation til EURO2020,” udtaler Kasper Sindt, som er chef for kommercielle partnerskaber i DBU, ifølge forbundets hjemmeside. 

Det har i lang tid været muligt at spille som Danmark hos Pro Evolution Soccers evige rival FIFA, men det er altså første gang, at det er muligt i Konamis fodboldunivers.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her