• Nyhed

OB forlænger kontrakten med 18-årigt stortalent

OB
Getty Images
Annonce

Forsvarsspilleren Jonathan Khemdee har underskrevet en to-årig aftale med OB, så han nu har kontrakt frem til sommeren 2022

OB har lørdag eftermiddag sikret sig en to-årig kontrakt med en af klubbens helt store talenter. Den 18-årige forsvarsspiller Jonathan Khemdee har nemlig underskrevet en ny aftale, der binder ham til OB frem til sommeren 2022.

Det meddeler klubben på deres hjemmeside.

OB’s talentchef Tonny Hermansen glæder sig over aftalen. Han roser den unge Khemdee og mener, at han har potentiale til at blive en profil i Superligaen.

“Han bliver andenårs U19-spiller nu, så det er sent, han får en kontrakt. Alligevel er han en spiller, som vi hele tiden har haft en tro på, kan blive superligaspiller, fordi han har den hurtighed og fysik, som der skal til for at klare sig på allerhøjeste niveau. Så vi er rigtig glade for aftalen, og glade for at Jonathan har fået en toårig kontrakt, så han har et ekstra år som førsteårs seniorspiller til at vise sig frem i,” siger Tonny Hermansen.

OB skal lørdag aften møde SønderjyskE i Superligaen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.