Officielt: OB forlænger med endnu en spiller

OB forlænger samarbejdet med endnu en defensiv profil. Denne gang er det defensivspilleren Oliver Lund der får yderligere to år i klubben

Der er gang i kontoret hos OB denne onsdag. Tidligere offentliggjorde klubben, at højreback Ryan Johnson Laursen har forlænget sin aftale i klubben, og nu melder endnu en profil sig på banen. Også denne gang er det i defensiven, hvor Johnson Laursens 28-årige kollega Oliver Lund nu også har fået fremtiden på plads.

Lund kom til den fynske klub i januar efter en periode i Lyngby Boldklub og indgik i første omgang en kontrakt frem til sommerpausen. Efter en god periode henover foråret er de to parter nu blevet enige om at forlænge samarbejdet.

“Vi var enige om, at vi skulle se hinanden an, og det har været en stor succes. Han har en power og fysik, der passer godt til vores spillestil, og så kan han dække mange positioner på banen. Han har en personlighed og et humør, der passer perfekt ind i klubben, så vi er ret glade for, at han forlænger,” fortæller sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

OB-boss regner med sæsonrekord mod Brøndby IF

Jack Jørgensen forventer et hav af tilskuere, når Brøndby IF kommer på besøg i næste runde af Superligaen

Spilleren selv er også tilfreds med, at fremtiden nu er på plads, og at den ligger i Odense.

“Det er jo gået godt, og det har været et perfekt match. Vi skulle lige se hinanden an, og det hele har bare passet sammen. Der er nogle spændende ting i gang i klubben, og det vil jeg gerne være en del af,” siger Lund.

“Jeg er inde i et godt forløb og føler mig i fin form lige nu. Der er en super synergi på holdet, hvor vi komplimenterer hinanden godt. Alle er utroligt målrettede og stiller høje krav til hinanden. Det kan jeg godt lide,” siger han.

Oliver Lunds nye kontrakt holder ham i klubben frem til sommeren 2021.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her