• Nyhed

OB hjemsender truppen efter træningsforbud

Annonce

Superliga-klubben OB har onsdag aften valgt, at hjemsende spillertruppen og kan derved få lønkompensation af regeringens aftale

Det blev tidligere onsdag besluttet, at OB ikke har tilladelse til at træne på det anlæg, Superliga-truppen normalt ville bruge. Det skyldes at Odense Kommune har valgt at lukke det ned frem til d. 14 april.

Det har nu fået Superliga-klubben til at hjemsende truppen, så de nu kan få lønkompensation via regeringens trepartsordning.

Det oplyser fynboerne på deres hjemmeside.

“Det medfører nu, at OB sender spillerne hjem på lønkompensation fra i dag. Klubben må således ikke sende træningsprogrammer længere, og der er heller ikke mulighed for behandling. Vi holder jer løbende orienteret om udviklingen i klubben,” skriver klubben.

Det betyder også, at klubben ikke kan hjælpe spillerne med at holde sig i form, ligesom at spillerne ikke er forpligtet til at træne overhovedet.