• Nyhed

OB vil optimere akademi-arbejdet

Annonce

OB vil optimere klubbens arbejde på talentområdet og implementerer derfor flere forandringer den kommende tid

På Fyn vil øens eneste Superligaklub optimere arbejdet med de unge talenter. Derfor meddeler klubben i dag, at der den kommende tid vil ske ændringer i organisationen og flere nye ansigter hentes ind.

“Da Tonny Hermansen i 2016 blev ansat tom talentchef for vores Akademi, skruede vi samtidig op for budgettet på akademiet. Derfor har vi i de seneste år oplevet fremgang på Akademiet. Og fremgang indenfor vores talentudvikling er noget, der fortsat skal være de næste mange år i Odense Boldklub,” fortæller Sportsdirektør i OB Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

“Derfor har vi lagt en ny strategi for akademiet, hvor vi vil ansætte flere dygtige medarbejdere og bruge endnu flere ressourcer, så vi kan fortsætte med at bevæge os i den rigtige retning.”

Klubben oplyser yderligere, at ændringerne implementeres gennem foråret og bl.a. medfører øget fokus på at binde klubben sammen og øge fokus på specifik udvikling af både spillere og trænere.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.