• Transfer

Økonomien er ramt hårdt: Real må sælge ud af stjernerne

Zinedine Zidane, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Real Madrid skal ifølge Marca have lukket et økonomisk hul på små 1,5 milliarder kroner, og derfor skal fire store navne skydes afsted

Real Madrid er netop blevet kåret til La Liga-mestre, men dette til trods er alt altså ikke fryd og gammen i den spanske hovedstad.

Corona-krisen har nemlig ramt hårdt i Spanien, og det er også gået udover Los Blancos, der ifølge den store avis Marca har tabt i omegnen 1,5 milliarder danske kroner.

Heldigvis er der masser af store navne i spillertruppen, der ikke betragtes som bærende kræfter, og ifølge mediet er det disse stjerner, klubpræsident Florentino Perez håber på at kunne få solgt denne sommer.

Der er første og fremmest tale om den løntunge waliser Gareth Bale, som dog vil gøre alt i verden for at blive i klubben de næste to år, indtil hans yderst lukrative kontrakt udløber.

Derudover vil de af med om James Rodriquez, der ikke har formået at gribe chancen, efter at han sidste sommer vendte hjem fra sit lejeophold i Bayern München.

Også den dyrt indkøbte angriber Luka Jovic skulle være på listen, da han ikke har formået at leve op til sit store prisskilt på banen, men også har rodet sig uklar med klubbens ledelsen flere gange under corona-lockdownen.

Sidste spiller er den spansk-dominikanske skarpretter Mariano Diaz, der i den grad er kommet i overskud i Real-offensiven.

Med disse fire salg regner Florentino Perez og Co. altså med at kunne rette op på den skræntende økonomi.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.