• Nyhed

Officielt: AaB forlænger med succesfuld midtbanekreatør

AaB
Getty Images
Annonce

Superliga-klubben AaB har netop meddelt på deres officielle hjemmeside, at man har forlænget Patrick Olsens kontrakt med et år yderligere

Patrick Olsen skiftede sidste sommer til AaB fra FC Helsingør, der rykkede ned fra NordicBet Ligaen.

Derfor har det også været en smule overraskende, at han er gået direkte ind og blevet en af klubbens bærende kræfter på midtbanen.

De mange flotte præstationer har nu udmøntet sig i en kontraktforlængelse, så denne nu løber frem til 30. juni 2023 i stedet for 30. juni 2022.

“Patrick er efterhånden en spiller med ganske stor erfaring, og han har i denne sæson været en klar gevinst for vores hold,” fortæller sportschef Inge André Olsen om kontraktforlængelsen og fortsætter:

“Han har vindermentalitet og er meget professionel i sin tilgang og arbejder hårdt, og i den forstand er han et forbillede for vores unge talenter.”

“Også uden for banen er Patrick et friskt pust til vores mentalitet og som modvægt til vores mange nordjyske drenge i truppen.”

Olsen har indtil videre spillet 35 kampe for de bolsjestribede, hvor det er blevet til 8 scoringer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.