• Transfer

Officielt: AaB køber Tim Prica i Malmö

Tim Prica, AaB
Foto: AaB/Twitter
Annonce

AaB har netop offentliggjort købet af Tim Prica, der er søn af klubbens tidligere angrebsstjerne Rade Prica

B.T. kunne tidligere på dagen oplyse, at AaB havde sikret sig den 18-årige angriber Tim Prica, som er søn af klubbens tidligere spiller Rade Prica.

Handlen er nu også bekræftet af nordjyderne selv, som netop har offentliggjort købet af svenskeren i Malmö FF.

Tim Prica kommer til AaB på en fireårig kontrakt og har fået trøjenummer 11.

“Tim er et af de største talenter i Norden på angrebspositionen, og selvom han havde økonomisk mere attraktive tilbud på hånden, og der har været stor konkurrence om at tilknytte ham, så ville han selv til AaB,” fortæller AaB’s sportschef Inge André Olsen.

Prica er også selv glad for skiftet til den nordjyske klub, der ikke er bange for at give unge spillere chancen.

“Det føles rigtigt at komme til AaB, det føles som et godt skridt videre i karrieren og jeg har fået et rigtig godt indtryk af byen og klubben, så nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og vise fansene, hvad jeg kan.”

Tim Prica nåede i alt seks kampe for Malmös førstehold, mens det indtil videre er blevet til 29 kampe og 15 mål på forskellige svenske U-landshold.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.