• Transfer

Officielt: Arsenal lejer Southampton-back

Getty Images
Annonce

På transfervinduets sidste dag har Arsenal sikret sig en forstærkning i form af Cedric Soares, som kommer til klubben på en lejeaftale

Arsenal har haft en særdeles skuffende sæson i Premier League indtil videre, hvor klubben er helt nede på 10. pladsen.

Det skyldes blandt andet en hullet defensiv, og det er tydeligvis noget, klubbens nye manager Mikel Arteta vil have ændret på.

Forleden hentede London-klubben således stopperen Pablo Mari, og nu er endnu en defensiv forstærkning klar.

Der er tale om Southamptons Cedric Soares, som skifter på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen. Det skriver Arsenal på deres Twitter.

Soares har spillet 16 ligakampe for Southampton i sæsonen.