Officielt: Bayern München henter Bundesliga-stjerne

De tyske mestre Bayern München har meddelt, at de har indgået en aftale om at købe Benjamin Pavard fra VfB Stuttgart efter sæsonen

Den tyske mesterklub Bayern München får nyt blod til forsvaret i næste sæson.

På Twitter bekræfter storklubben, at den til sommer får tilgang af den franske verdensmester Benjamin Pavard, der skifter fra bundesligarivalen Stuttgart.

“Jeg kan meddele, at vi får Benjamin Pavard fra 1. juli 2019. Han har underskrevet en femårig kontrakt.”

“Han er en ung spiller, og han er verdensmester. Vi er glade og stolte af, at vi kan tiltrække ham”, siger Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic.

Bayern München henter talent hos Bundesliga-rival

Bayern München bekræfter, at de tyske mestre har hentet midtbanetalentet Mickael Cuisance hos ligarivalerne Gladbach

Den 22-årige franskmand kan både spille back og spille i det centrale forsvar.

Under VM-slutrunden sidste år spillede han højre back i alle Frankrigs kampe bortset fra det målløse og søvndyssende opgør mod Danmark, hvor han i lighed med en række andre franske stamspillere blev sparet.

Ifølge det tyske medie Bild har Pavard en frikøbsklausul, som Bayern München betaler 35 millioner euro, hvilket svarer til cirka 260 millioner kroner, for at indfri.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her