Officielt: Christian Nørgaard har fundet ny klub

Så er den officiel. Den tidligere Brøndby-profil Christian Nørgaard skifter Fiorentina ud med Brentford med øjeblikkelig virkning

Christian Nørgaard skiftede sidste sommer en tilværelse som stor profil i Danmark og Brøndby ud med Italien og storklubben Fiorentina. Den helt store succes blev det ikke for danskeren i Italien, og efter en sæson med kun seks kampe og 323 minutters spilletid, melder Fiorentina på sin officielle hjemmeside, at danskeren har fundet ny klub.

Christian Nørgaard skifter med øjeblikkelig virkning til den engelske Championship-klub Brentford, hvor han nu bliver forenet med sin tidligere træner Thomas Frank, der siden efteråret har stået i spidsen for holdet.

Juventus fik tre skader og nul mål i Fiorentina-remis

Juventus mistede deres første point i sæsonen, da de måtte nøjes med 0-0 mod Fiorentina. Tre skader fik de til gengæld med hjem

I den netop overståede sæson sluttede Nørgaards nye klub i den bedste halvdel på tabellens 11. plads.

Prisen skulle ligge i omegnen af 30 millioner kr. for den 25-årige danske spiller, der for tiden er inviteret med til landsholdets træning frem mod de vigtige EM-kvalifikationskampe i starten af juni. Foreløbigt er han dog ikke del af den trup, der kan komme i spil til kampene.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her