• Nyhed

Officielt: Esbjerg henter tidligere FC Nordsjælland- og Randers-træner

Olafur Kristjansson
Getty Images
Annonce

Når Esbjerg i næste sæson skal forsøge at kæmpe sig tilbage til Superligaen, bliver det med Olafur Kristjansson ved trænerroret

Troels Bech formåede ikke at redde Esbjerg fra nedrykning fra Superligaen i indeværende sæson, og han kommer heller ikke til at stå i spidsen for klubben fremadrettet.

Esbjerg har nemlig netop offentliggjort, at Olafur Kristjansson er vestjydernes nye træner.

Og islændingen, som kender Superligaen indgående efter at have været cheftræner i både FC Nordsjælland og Randers FC, har et klart mål for sin første sæson som træner i Esbjerg.

“Jeg er glad for, at EfB har vist mig tillid og tro på, at jeg kan være med til at rykke i den rigtige retning og indfri potentialet, og forhåbentligt er vi tilbage i Superligaen om et års tid. Det kommer dog ikke af sig selv, og alle skal bidrage hver dag, så vi kan lykkes med vores mission,” udtaler han til klubbens hjemmeside.

Kristjansson har senest været træner i islandske FH, som efterlader på ottendepladsen i ligaen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.