• Nyhed

Officielt: FC Barcelona fyrer Valverde – ansætter Setién

FC Barcelona v RC Celta de Vigo - La Liga
Getty Images
Annonce

Det har været ventet af flere omgange, og i dag blev det en realitet: Ernesto Valverde er ikke længere Barcelona-manager. Quique Setien tager over i storklubben

På en ekstraordinær generalforsamling mandag har FC Barcelona valgt at fyre manager Ernesto Valverde som følge af skuffende resultater. De bekræfter klubben i en pressemeddelelse. De fortæller samtidig, at den tidligere Real Betis-manager Quique Setien tager over efter Valverde som ny manager.

Valverde kom allerede under pres i sidste sæson, da Barcelona på forsmædelig vis røg ud af Champions League-semifinalen mod Liverpool efter at have vundet første opgør 3-0. Derpå tabte man Copa del Rey-finalen mod Valencia, men manageren overlevede alligevel.

Men ikke længere. Efter sidste uges Supercopa-nederlag mod Atlético Madrid tog fyringsrygterne til, og de er altså blevet til en realitet denne mandag.

Ernesto Valverde har været i FC Barcelona siden 2017 og nåede at vinde to La Liga-titler og et enkelt Copa del Rey-trofæ. FC Barcelona ligger på en delt førsteplads i ligaen i indeværende sæson.

Quique Setien var senest manager for Real Betis, som han forlod i sommer. Han har tidligere også stået i spidsen for Las Palmas i La Liga tilbage i 2015/16- og 2016/17-sæsonen. Det forlyder, at han har fået en kontrakt på to et halvt år i Barcelona.

🤝 Agreement between FC Barcelona and Ernesto Valverde to end his contract as manager of the first team. Thank you for…

Posted by FC Barcelona on Monday, January 13, 2020

[BREAKING NEWS]Quique Setién will be the new manager of FC Barcelona. Welcome! 👍[ÚLTIMA HORA]Quique Setién será el…

Posted by FC Barcelona on Monday, January 13, 2020

Opdateres…

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.