• Nyhed

Officielt: FC Midtjylland køber angriber for rekordsum

Getty Images
Annonce

Paul Onuachu kan snart være fortid i FC Midtjylland, men Ulvene har allerede fundet erstatningen i Sory Kaba, som sølvvinderne betaler 22,5 millioner kroner for

FC København har hentet Victor Nelsson i FC Nordsjælland, mens Brøndby ser ud til snart at kunne præsentere Tobias Børkeeiet.

Men FC Midtjylland vil ikke stå i skyggen af konkurrenterne og offentliggør fredag formiddag, at de har sikret sig angriberen Sory Kaba i fransk Dijon i de næste fem år.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger giver midtjyderne 22,5 millioner kroner for angriberen, som dermed bliver den dyreste spiller i klubbens historie.

FC Midtjylland sportschef Svend Graversen fortæller, at klubbens nye angriber er teknisk dygtig trods sin relativt stor størrelse.

“Vi får en spiller, som er teknisk dygtig med ryggen mod modstandernes mål, og nok så vigtigt er han i stand til at true modstandernes bagrum med sine løb i dybden. Endelig er han via sin størrelse stærk i luftspillet,” udtaler han til FC Midtjyllands hjemmeside og tilføjer:

“Vi skal forløse Sorys enorme potentiale, og heldigvis får vi en spiller, som har et godt mindset og store personlige egenskaber.”

Sory er lige nu med Guineas landshold til Africa Cup of Nations og vil først vende snuden mod Danmark, når turneringen er overstået.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.