• Nyhed

Officielt: FC Midtjylland udlejer Skytte til Stabæk

Annonce

Sammy Skytte har haft svært ved at få spilletid i Superligaen, og nu udlejer FC Midtjylland ham til Stabæk i den norske Eliteserie

Da Silkeborg rykkede ud af Superligaen i 2017/18-sæsonen, slog FC Midtjylland til og hentede talentet Sammy Skytte til klubben. Han blev med det samme udlejet til konkurrenterne fra AC Horsens, og her blev det til 25 Superliga-optrædender for midtbanespilleren.

Det er dog ikke nok til, at FC Midtjylland vil give Skytte chancen på førsteholdet i denne sæson. Sidste års sølvvindere fortæller nemlig mandag, at han i den kommende sæson udlejes til norske Stabæk.

“Udlejningen af Sammy sker for at give ham de bedste betingelser for at komme ind på vores hold. Det er det, vi arbejder hen imod, og udsigten til kontinuerlig spilletid gør skiftet til en god case for alle parter,” udtaler sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

“Sammy skal gøres klar til FC Midtjyllands hold og toppen af Superligaen, og derfor skal han i den kommende tid ind og være en bærende spiller på den centrale midtbane hos Stabæk,” tilføjer han.

Sammy Skytte kommer i Stabæk efter alt at dømme til at erstatte Tobias Børkeeiet, der er skiftet til Brøndby denne sommer.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.