• Nyhed

Officielt: Lampard er ny mand i spidsen for Chelsea

Derby County v Preston North End - Sky Bet Championship
Getty Images
Annonce

Maurizio Sarri forlod tidligere på sommeren Chelsea, men nu har London-klubben fundet arvtageren til managerposten i form af Frank Lampard

Efter længere tids spekulation og rygter har Chelsea netop offentliggjort, at Frank Lampard bliver klubbens nye manager på deres hjemmeside. 

I sidste sæson stod Maurizio Sarri i spidsen for de blåklædte, men italieneren er skiftet til Juventus, og derfor har London-klubben været på jagt efter en ny manager, og det har de altså nu fundet i Lampard.

Den tidligere midtbanespiller i klubben kommer til Chelsea efter bare et enkelt år som manager i Derby, hvor han var millimeter fra at sikre klubben oprykning til Premier League.

Klubbens fans ser uden tvivl frem til, at deres tidligere helt på grønsværen skal styre tropperne, og Lampard selv ser også frem til udfordringen.

“Jeg er meget stolt over at vende tilbage til Chelsea som cheftræner. Alle kender min kærlighed til denne klub, og den historie vi har delt tidligere. Mit helt klare fokus bliver dog selve jobbet og at forberede klubben til den kommende sæson. Jeg er her for at arbejde hårdt og at skabe succes, og jeg kan ikke vente med at starte,” udtaler englænderen til klubbens hjemmeside.

Lampard har fået en treårig kontrakt i Chelsea.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.