• Nyhed

Officielt: Leicester henter legekammerat til Schmeichel

Getty Images
Annonce

Ayoze Perez er netop blevet præsenteret som ny spiller i Leicester, hvor han bliver holdkammerat med den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel

Leicester har her til eftermiddag offentliggjort, at klubben henter offensivspilleren Ayoze Perez hos ligakonkurrenterne fra Newcastle.

Ifølge BBC betaler The Foxes 250 millioner kroner for spanieren, som scorede 13 mål for Newcastle i den forgangne sæson.

Perez har skrevet under på en fireårig aftale med Leicester. Om skiftet siger spanieren til klubbens hjemmeside:

“Jeg er meget glad og tilfreds. Jeg er så stolt af at blive en del af Leicester-familien, og jeg kan ikke vente med at starte. Klubben vil gerne fortsætte med at vokse, så meget som den kan, og det kan jeg godt lide. Jeg talte med manageren, og det var vigtigt. Det fik mig til at føle mig meget komfortabel omkring beslutningen om at skifte hertil.”

Perez nåede at spille fem sæsoner i Newcastle inden sit skifte til Leicester.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.