Officielt: Liverpool afbryder formelt samarbejdet med assistenttræner

Zeljko Buvac har ikke været i Liverpool siden april, og nu har klubben officielt afbrudt samarbejdet med Jürgen Klopps tidligere højre hånd

Det gav anledning til stor undren, da Jürgen Klopps mangeårige samarbejdspartner Zeljko Buvac pludselig forsvandt fra Liverpool lige før den anden af to Champions League-semifinaler mod Roma. Bosnieren fik derpå orlov i resten af sæsonen, og i sommer ansatte Liverpool så Pep Ljinders i hans sted.

Hollænderen overtog dog ikke formelt Buvacs stilling, da denne stadig var ansat som Liverpools assistent-manager. Men ikke længere. The Liverpool Echo fortæller søndag, at klubben endelig har afsluttet Buvacs ansættelse med øjeblikkelig virkning.

Liverpool-profil har næsten planen til at stoppe Messi klar

Liverpool-stopper Virgil van Dijk erkender, at alle skal være klar til kamp for at stoppe FC Barcelonas Lionel Messi når de to klubber mødes i Champions League

Klopp og Buvac arbejdede sammen i hele 17 år, og tyskeren beskrev undervejs kollegaen som trænerteamets hjerne. Grunden til Buvacs afsked med Liverpool er stadig ukendt.

Pep Ljinders, der blev hentet tilbage til Liverpool fra NEC Nijmegen forventes nu at tage over som assistent-manager sammen med Peter Krawietz.

Liverpool vandt lørdag 4-3 over Crystal Palace og fører stadig Premier League med fire point ned til Manchester City.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her