• Transfer

Officielt: Lyngby henter “Greko” i SønderjyskE

Getty Images
Annonce

De seneste dage har stået i indkøbenes tegn for SønderjyskE, men nu siger klubben til gengæld farvel til en af sine profiler, som drager til Sjælland

Christian “Greko” Jakobsen har siden af begyndelsen af 2017 været på kontrakt i SønderjyskE, men tiden i lyseblåt er nu ovre.

Offensivspilleren drager nemlig tilbage til Sjælland, hvor Lyngby henter ham fem måneder før, hans kontrakt med SønderjyskE stod til at udløbe.

Det bekræfter Lyngby på Twitter.

Sportschef Birger Jørgensen jubler over tilgangen af “Greko”, som har været en fast bestanddel af SønderjyskEs hold siden sin ankomst.

“Vi er rigtig glade for, at det er lykkedes os at lande en aftale med Greko. Vi får en rigtig dygtig spiller, der i sidste sæson var topscorer for SønderjyskE og vandt Sydbank Pokalen. Han kan med sine åbenlyse kvaliteter hjælpe os – særligt på den sidste tredjedel af banen, hvor han jo allerede har bevist, at han er en snu og målfarlig spiller, der kan gøre ondt på alle hold i rækken,” udtaler Jørgensen til klubbens hjemmeside.

“Greko” har skrevet under på en toårig aftale med De Kongeblå.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.