• Transfer

Officielt: Lyngby henter VM-målmand

Getty Images
Annonce

Kun en måned efter han skiftede til SønderjyskE, er Frederik Schram igen på farten, da han bliver lejet ud til oprykkerne

Sidste sommer blev navnet Frederik Schram kendt i Danmark, da han blev udtaget for det islandske landshold, der var på vej til VM i Rusland. Målmanden spillede dengang for FC Roskilde, og dermed var han den eneste første disivionsspiller, der skule spille VM.

I sommer skiftede han til SønderjyskE, men det er blevet et kort stop. For efter Lyngby sendte Oskar Snorre til Norge havde de brug for en i målet. Og her har de hentet Schram. Oprykkerne skriver på deres hjemmeside, at de har lejet målmanden frem til nytår.

“Jeg har hørt meget om Lyngby, og jeg kender jo klubben fra sidste sæson, da jeg spillede i Roskilde, hvor jeg havde nogle svære kampe mod jer. Det er en rigtig fed klub, og jeg kender mange, der har spillet her, og jeg kender også flere af dem, der spiller her nu,” siger Schram.

Målmanden står noteret for fem landskampe for Island.

Loading