• Nyhed

Officielt: Manchester City køber Angelino tilbage

Getty Images
Annonce

Angelino skiftede sidste sommer fra Manchester City til PSV, men efter blot et år i Holland, vender den spanske back nu tilbage til England

Fremtiden så en smule mindre lys ud, end den tidligere havde gjort, da Angelino sidste sommer skiftede fra Manchester City til PSV Eindhoven efter flere udlejninger de foregående sæsoner.

Men i kølvandet på den spanske backs forrygende præstationer i Æresdivisionen, har Pep Guardiola og kompagni valgt at købe ham tilbage.

Det meddeler klubben blandt andet på sin Twitter.

Og skiftet tilbage til klubben, hvor han også var på kontrakt fra 2013 til 2018, glæder Angelino.

“Jeg er glad for at vende tilbage til City, som spiller fantastisk fodbold under Pep Guardiola. At se dem spille, mens jeg har været i Holland, har været fantastisk,” udtaler spanieren til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Citys præstationer de sidste to sæsoner har været fabelagtige, og jeg glæder mig til at vende tilbage og bidrage til klubbens jagt på mere succes. Jeg synes, at mit eget spil kan udvikle sig under Guardiola, og jeg tror på, at klubben blot vil blive stærkere de kommende år.”

Angelino har skrevet under på en kontrakt, der binder ham til klubben frem til sommeren 2023.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.