• Nyhed

Officielt: Monaco sparker Jardim ud for anden gang

Getty Images
Annonce

Leonardo Jardim er lørdag aften blevet fyret i AS Monaco. Det er anden gang, at portugiseren bliver fyret den fyrsteherredømmet

For et par år siden kæmpede AS Monaco sig hele vejen til semifinalerne i Champions League, men siden da er det gået drastisk ned af bakke for klubben.

I øjeblikket ligger klubben ganske vist nummer syv i Ligue 1, men det er åbenbart ikke nok til at tilfredsstille ledelsen. I hvert fald er Leonardo Jardim lørdag blevet fyret som cheftræner.

Det skriver klubben blandt andet på Twitter.

For lidt over et år siden blev Jardim ligeledes fyret af Monaco, hvorefter Thierry Henry tog over. Men franskmanden holdt kun nogle måneder, førend Jardim overtog posten igen.

Men nu ser det altså ud til, at portugiseren har haft sin sidste kamp i spidsen for klubben.

Den tidligere spanske landstræner Robert Moreno overtager cheftrænerjobbet i Ligue 1-klubben.