• Transfer

Officielt: Randers henter Mathias Greve

OB Odense vs FC Nordsjalland - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

Kronjyderne har offentliggjort, at de har hentet 24-årige Mathias Greve i OB på en 3-årige aftale

Randers er ikke færdige i dette vindue. Tidligere hentede de Jesper Lauridsen i Esbjerg, og nu henter de forstærkninger i OB.

Der er tale om 24-årig Mathias Greve, der skifter til kronjyderne på en tre-årig aftale.

“Jeg glæder mig meget til at komme til Randers og få en frisk start og nogle nye øjne på mig. Det er en klub, som jeg ved har fulgt mig længe, og det gjorde valget meget let,” siger Greve til klubbens hjemmeside.

Hos Randers er der jubel over endeligt at kunne tilføje midtbanespilleren til stalden.

“Det har været en spiller, som har været på vores liste gennem længere tid, og vi forsøgte faktisk at få ham til klubben i sommer. Så vi er glade for, at det nu er lykkedes at få Mathias til klubben. Han er en dynamisk og kreativ spiller, der kan udfordre og som samtidig har en stor løbekapacitet. Så han passer virkelig godt ind i Randers FC,” siger sportsdirektør Søren Pedersen.

Greve har i denne sæson været med i 13 kampe for fynboerne.

Loading
x