• Nyhed

Officielt: Simon Kjær tager til Atalanta

Simon Kjær for Danmark
Getty Images
Annonce

Så gik skiftet igennem. Den danske landsholdsanfører Simon Kjær er skiftet fra Sevilla til italienske Atalanta på en lejeaftale

Midtstopperen Simon Kjær er med øjeblikkelig varsel skiftet til Serie A-klubben Atlanta, hvor han vil være på en lejeaftale for resten af sæsonen. Det har gennem længere tid været forventet, at landsholdsanføreren ville forlade Sevilla denne sommer, og det endte altså med at blive Champions League-deltagende Atalanta, der løb med danskeren. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Dermed vender Kjær tilbage til Serie A, hvor han tilbage i 2008 for første gang slog sit navn fast i udlandet efter skiftet fra FC Midtjylland til Palermo. Siden hen har karrieren budt på ophold i Wolfsburg, Roma, Lille, Fenerbache og senest altså Sevilla. I La Liga nåede danskeren 64 kampe over to sæsoner.

Simon Kjær har ved siden af klubkarrieren spillet hele 89 kampe for det danske landshold. Her er det også blevet til tre mål. Det er endnu ikke oplyst om aftalen mellem Sevilla og Atalanta indeholder en potentiel købsoption.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.