• Transfer

Officielt: SønderjyskE forlænger med anføreren

Sonderjyske vs AGF Aarhus - Danish Superliga
Getty Images
Annonce

34-årige Johan Absalonsen har forlænget sin kontrakt med SønderjyskE, så den først udløber til nytår

Selvom Johan Absalonsen er blevet 34 år gammel, har han været et stort aktiv for SønderjyskE i denne sæson.

Hans kontrakt stod dog til at løbe ud om et par uger, men nu bekræfter SønderjyskE på deres hjemmeside, at parterne er blevet enige om en forlængelse.

Aftalen løber frem til nytår, og Absalonsen når altså som minimum at påbegynde sin ottende sæson i klubben.

Hovedpersonen selv glæder sig til igen at prøve kræfter med Europa League, som SønderjyskE skal spille i næste sæson i kølvandet på den samlede sejr i pokalturneringen.

“Jeg har lige skulle mærke efter, men jeg har også fået et klart svar. Jeg brænder fortsat for at spille fodbold, og jeg er hundrede procent klar til at give den en skalle i SønderjyskE i efteråret. Det er vigtigt for mig, at jeg fortsat kan bidrage til holdet, for jeg vil gerne stoppe, mens jeg er på toppen, men jeg synes, at jeg fik vist i foråret, at jeg godt kan være med endnu,” udtaler han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Nu glæder jeg mig til efterårets udfordringer, hvor vi skal kæmpe alt, vi har lært i 3F Superligaen, og så kan vi forhåbentligt også lave en overraskelse eller to, når vi igen skal prøve kræfter med Europa.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.