• Nyhed

Officielt: Tidligere Fiorentina-træner overtager trænerjobbet i Milan

ACF Fiorentina v Frosinone Calcio - Serie A
Getty Images
Annonce

Stefano Pioli har underskrevet en toårig aftale med AC Milan, der tirsdag fyrede klubbens tidligere træner Marco Giampaolo

Det bliver som ventet Stefano Pioli, der får træneransvaret i den italienske fodboldklub AC Milan.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at Pioli har underskrevet en aftale gældende for de kommende to år.

Han afløser Marco Giampaolo, som tirsdag fik silkesnoren efter en skuffende sæsonstart.

53-årige Pioli stod senest i spidsen for Fiorentina og har også trænet andre storklubber som Lazio og Inter.

Milan har åbnet sæsonen i Serie A med fire nederlag i de første syv kampe og indtager en aktuel 13.-plads

/ritzau/